Gartneri

Væksthuset:

Består af et varmdrivhus på 600 m2 med vækstborde til 30000 planter samt 100 m2 pakkerum/arbejdsrum til oppotning af planter og container pakning. Væksthuset kan styres med varme, udluftning, vanding, skyggeanlæg m.m På container plads på friland er der 300m2 bed areal der kan stå 30000 planter. På pladsen er der 50m2 tilplantet  med stauder til snitblomster.

Værkstedsproduktion:

I gartneriet/væksthuset produceres 1-årige kulturer inden for årstiden, forårs blomster og juleblomster samt opformering moderplanter til næste års produktion af sommer blomster. På Plantecontainerpladsen producere vi  stauder til forårssalg, store container til impuls salg og sammenplantninger i dekopotter samt juletræer i potter til salg i butikker og på Køge Torv.

Vi vil være synlige på Køge Torv, der er en meget stor lærings proces for eleverne i at være med der. Tilrettelægge og planlægge hvad der skal med, pakke bilen, opsætning og nedtagning af stand, kundeekspedition samt modtage penge og kasseafstemning. Denne opgave løser vi sammen med skolens værksted Redesign og Handel.

Eleverne designer små haveanlæg fra start med tegning og frem til et færdigt resultat i praksis. De har dekorationslære indenfor gravpynt, juledekorationer, årstidsbestemte sammenplantninger til ude og inde brug. Linjen har plante- og anlægsopgaver udenfor skolen, bl.a. Køge Kyst, hvor der sammen med kunden designes anlæg og vælges planter under hensyntagen til forholdene, ligesom eleverne er med til at beregne tilbud og arbejdsløn, tilrettelægge opgaven og pakke bil med værktøj, jord og planter. Linjen har en produktion af økologiske krydderurter, hvor elever fra køkkenlinjen kan hente de urter der er brug for i skolens køkken. I den eksisterende frugthave produceres der bær og frugt til køkkenet