Redesign & Handel

Genbrug i nye klæ’r

Et værksted hvor vi bla. med hjælp fra symaskine, strikkepinde, saks, nål og tråd producerer skønne sjove varer til skolens butik.

For eksempel laver vi tæpper, tørklæder, puder, børnetøj og tasker, gerne af genbrugsmaterialer som gamle jeans og traktorslanger eller økologiske tekstiler.

De varer vi producerer bestemmes ud fra tidens trend, kundegrundlag samt hvilke materialer vi har i hus.

Det er ikke nødvendigt med forkundskaber i at sy osv.; hvis du har lyst til at udvikle dine kreative evner kan du lære det hele

Re-design og handel styrer den daglige drift af skolens butik.

I butikken sælger vi fortrinsvis vores egne varer men produkter fra skolens andre værksteder er også at finde.

Her lærer du hvordan du får en butik til at se flot ud og hvordan kunderne betjenes på bedste vis. Du snuser også til skilteskrivning, priskalkulation og det daglige kasseregnskab.

Nogle onsdage tager vi på Køge Torv til markedsdag, hvor vi bruger alt det, vi lærer i et mere realistisk miljø, for her kan det godt gå stærkt!

Ind i mellem arrangeres der ture for værkstedet så vi kan komme ud og blive inspireret til nye produkter, dekoration af butik samt butiksvinduer mv.